|
Torsdag, den 27. maj 2004
Den 25 mand (m/k) store udviklingsafdeling i Bankdata (BET) flyttede fra
skrivebordene og ud i naturen omkring Vingsted for en dag. En natur, som i
dagens anledning, viste sig fra sin flotteste lysegrønne og solbeskinnede
forårsside. Målet var at arbejde med afdelingens team-ånd.Om formiddagen blev 5 hold sendt ud på en Walk'n Talk i skoven. Gult hold
(Michael, Elis, Annette, Daniel og Suzanna) var bedst til at styre kasser,
kompas og kort.

Efter frokost blev der lavet 4 nye hold, som indtog den uolympiske
Sjovathlon arena. Efter en meget lige dyst i 9 forskellige samarbejds-,
kommunikations- og bare-for-sjov-discipliner, var det grønt hold, der med et
enkelt ridderligt points forspring løb med den samlede sejr.
Ridder Nissen, Ridder Junker, Jomfru Helle, Ridder Valentin, Ridder
Lyngby og Jomfru Zanna gør sig umage for at holde armene nede...

Jette Falk Christensen, Bankdata:
"Det var et utrolig godt tilrettelagt program, og alle kunne deltage
på lige fod. Det gode vejr var så lige prikken over "i'et". Det var utrolig
dejligt.
Det kunne også tydeligt mærkes at "isen" var brudt, og kollegaerne indbyrdes
følte at de havde lært hinanden at kende fra en anden side end
arbejdsmiljøet, da vi skulle have vores hygge middag om aftenen. Så I/vi
ramte fuldstændig plet, mht. at finde det der skulle til for at gøre vores
afdeling et meget mere harmonisk sted at være."
|
|